Torsdag 10. nov 2011 kl. 20:00

RICHARD BONA & DANMARKS RADIO BIG BAND

Cosmopolite / Cosmopolite
Oslo

Det amerikansk-camerounske bas-ikon og sanger, Richard Bona, vender tilbage til DR Big Bandet til november.
Sidst Richard Bona besøgte DR Big Bandet i februar 2011 noterede Politikens anmelder, Henrik Palle, sig at: «Ideen om at parre ham med det skarpt spillende og i disse år meget ambitiøse DR Big Band er derfor indlysende god (…) Men samtidig var det spændende, om matchen nu også passede, eller om det stramt iscenesatte Big Band-univers ville stække Bonas evne til at etablere den karakteristiske afstandsløshed mellem sig selv og publikum (…) Frygten viste sig aldeles ubegrundet – Bona var lige så mellow, cool og rar, som han plejer at være – og lige så virtuost velspillende på sin specialbyggede femstrengsbas, der lidt ligner en økologisk udgave af en Fender Telecaster».
Der er med andre ord god grund til at glæde sig til endnu et besøg fra Richard Bona og hans legendariske bas.
Richard Bona er oprindelig fra Cameroun, men siden 1995 har han være bosiddende i New York, hvor han har spillet med kunstnere som Michael and Randy Brecker, Mike Stern og Steve Gadd. Han har samtidig etableret sig på egne vegne – og udsendte sit første soloalbum Scenes from My Life i 1999. Siden da er hans varemærke blevet jazz med afrikanske rytmer og sang. Koncerten med DR Big Bandet vil netop blive et mix af hans egne kompositioner og musik, han har ladet sig inspirere af – og det bliver helt sikkert svært at sidde stille.

Konserter

Meld deg på vårt nyhetsbrev